Principper og retningslinjer

Formålsbeskrivelse

• Formålet er at princippet understøtter et inkluderende og varieret miljø for skolens elever

Målsætninger

• Tryghed og omsorg Skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor eleverne føler sig sikre og værdsatte, og hvor der er plads til leg, læring og personlig udvikling.
• Inklusion og fællesskab Skabe et miljø, hvor alle børn føler sig velkomne og inkluderede, uanset baggrund eller evner. Fremme samarbejde og respekt for forskelligheder

Ansvar

• SFO og Klub
  Sfo og Klub tilbyder aktiviteter, der tilpasses elevernes interesser og behov. Dette kan blandt andet omfatte kreative, sportslige, akademiske og sociale aktiviteter for at stimulere børnenes nysgerrighed og udvikling.
  SFO og Klub sikrer en åben kommunikation med skolen og forældre for at støtte børnenes overgang mellem skole, SFO og hjem samt sikre en helhedsorienteret tilgang til elevernes trivsel og udvikling.
  SFO og Klub planlægger og inviterer til arrangementer med deltagelse af elever og forældre
• Eleverne
  Indgår respektfuldt i fællesskabet.
  Drager omsorg for hinanden.
  Deltager i arrangementer i SFO og Klub
• Forældrene
  Kommunikerer og agerer respektfuldt overfor personale, forældre og andre elever
  Deltager i forældrearrangementer i SFO og Klub
  Orienterer sig omkring hvad der foregår i SFO og Klub

Tilsyns beskrivelse

• En gang årligt i feb/marts informeres skolebestyrelsen om SFO og Klubs virke ved deltagelse og oplæg på skolebestyrelsesmøde af relevante parter.

Revidering af princippet

• Princippet revurderes i november 2025

St. Merløse og Ugerløse Skoles Princip for skole/hjem samarbejde

Mål

Skole/hjem samarbejdet skal bidrage til elevernes trivsel og læring, og alle parter i samarbejdet bidrager
aktivt til dette. Forældre støtter op om arrangementer og anerkender at en god tone mellem forældre smitter af på børnene.

Kommunikationen mellem skole og hjem er åben, ærlig og imødekommende. Forældre skal vide hvor de
henvender sig i forskellige situationer. Medarbejderne informerer hjemmet om væsentlige forhold fx faglig udvikling eller et uheld i skolegården.

Vi ønsker at flere forældre interesserer sig for- og deltager i klasseråd og afdelingsforældreråd, og kender til skolebestyrelsens arbejde.

Principper

Den gode dialog
God kommunikation er en forudsætning for et godt skole/hjem samarbejde. Vi forventer af hinanden, at
der holdes en god og anerkendende tone, man lytter til hvad der bliver sagt, og at alle indgår i en dialog.

Vi skal hjælpe hinanden til at byde nye forældre velkomne. Som forældre og skole har vi ansvar for at
hjælpe nytilkomne forældre ind i fællesskabet. Skolen skal sørge for at nye forældre er velinformerede om skolens hverdag, og forældrene skal vise interesse og lukker de nye forældre ind i forældrefællesskabet.

Dagligdagens kommunikation
Vi tilstræber at lærere og pædagoger har mulighed for at hilse på forældre i afleverings- og hente
tidsrummene.

Den skriftlige kommunikation foregår på Aula. Vi forventer, at forældrene bruger og holder sig opdateret på Aula. På Aula orienteres forældre om skolens hverdag, arrangementer og lignende. Ligeledes forgår den personlige skriftlige kommunikation på Aula. Forældre skal tjekke Aula minimum to gange om ugen og medarbejdere bør som hovedregel svare på henvendelser i Aula inden for én til to hverdage.

Skolen understøtter at forældrene kan bruge Aula, fx ved små kurser, eller en åben kaffedialog i SFO’en.

Telefonisk kontakt kan i særlige tilfælde være bedre end skriftlig kommunikation. Skolen skal vurdere om
en telefonopringning er mere relevant end en besked på Aula. En opringning giver forældre mulighed for at spørge ind, og dermed undgå unødvendige misforståelser. Hvis man som forældre gerne vil videregive en besked mundtligt, kan man på Aula bede om at blive ringet op.

Arrangementer på skolen
Vi forventer at forældrene deltager aktivt i skole/hjem samarbejdet og kommer til arrangementer og
møder på skolen. Vi vil gerne have at forældrene hjælper hinanden til at komme til arrangementer og evt. hjælper med at tage hinandens børn med. Et godt forældresamarbejde er et godt eksempel for eleverne. Vi støtter og hjælper hinanden med respekt for at ikke alle familier har de samme ressourcer. Det vigtigste, især ved klasse-arrangementer er, at der ikke er enkelte elever som aldrig deltager.

Skolen indkalder til arrangementer i god tid, så der skabes de optimale betingelser for at alle møder op.
Skolen er forpligtet til at inddrage elever og forældre i planlægning og afholdelse af møder og arrangementer. Skole og forældre har en fælles forpligtigelse til at sikre at alle kommer til arrangementer på skolen.

Forældremøder og skole-hjem samtaler
Der holdes 2 årlige skolehjem samtaler og eleverne deltager i disse. Før samtalerne taler eleverne enkeltvis med klasseteamet for at få en status på trivsel og faglig læring, samt at eleven på forhånd ved hvad der bliver snakket om til samtalerne.

Desuden afholdes 1 forældremøde ved skoleårets start. Hvis der er behov for flere er det klasseteamet som arrangerer det. Dagsorden udarbejdes mellem teamet og forældre/klasserådet.

Forældre/klasseråd og afdelingsforældremøder
Der vælges i alle klasser et forældre/klasseråd som står for arrangementer og evt. klassekasse. Her arbejdes for at skabe fællesskab i forældregruppen, da børnene kopierer dette og eventuelle konflikter bliver nemmere at løse når man kender hinanden.

På hver afdeling af skolen drives et aktivt afdelingsforældreråd på tværs af alle klasserne og her holdes
møder ca. 4 gange årligt. Det er som udgangspunkt forældre fra de enkelte forældre/klasseråd som
deltager, men alle interesserede forældre er velkomne. Her kan skolen og skolebestyrelsen fortælle hvad
der rør sig på skolen og forældrene kan snakke sammen og inspireres på tværs af klasser. Skolens ledelse kan også søge direkte sparring med forældrene om relevante emner.

Vi vil have en skole hvor alle trives
Vi tolererer ikke mobning
Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet

Handleplanen er inddelt i tre afsnit.

1. Hvad er mobning og digital mobning?
2. Hvordan forebygger vi mobning?
3. Hvordan handler vi, hvis mobning forekommer?

Hvad er mobning?

Mobning er et gruppefænomen, der udspringer af utrygge kulturer i sociale sammenhænge. Mobning kan
ses som udstødelse af børn og unge fra det fællesskab, de befinder sig i.

Mobning markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige med-lemmer, mens andre ikke
anerkendes og udstødes af fællesskabet.

Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skole og SFO handler om at ændre kollektive dynamikker. Mobning handler altså om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

Hvad er digital mobning?

Der er i dag mange værdifulde fællesskaber på de sociale medier, og mange børn og unge bruger meget tid på disse i deres hverdag. Desværre er mobning på de sociale medier et stigende problem blandt børn og unge.

Digital mobning rammer hårdt. Et barn, der bliver mobbet på nettet, har aldrig fri. Mobningen er ikke kun begrænset til skole og SFO, men foregår døgnet rundt.

Når børnene er i et digitalt univers med andre børn, kan mobning og udelukkelse fra fællesskabet finde
sted. Dette kan foregå på de sociale medier såsom Facebook, TikTok, Snapchat, Discord, Instagram, sms, Messenger og i “harmløse” spil som Minecraft, Sims, Roblox, Musical.ly, Momio, CSGO m.m.

Derfor er det særligt vigtigt, at alle voksne omkring børnene følger med i, hvordan de sociale medier bruges af børnene og taler med dem om, hvordan man skal opføre sig, når man bruger digital kommunikation. Det er nemlig lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt med hinanden, og afsenderen kan være anonym.

Inspireret fra: dcum.dk

Hvordan forebygger vi mobning

Vores forebyggende indsats mod mobning er en flerstrenget proces, som
løbende evalueres og justeres.
Arbejdet med trivsel udvikles løbende i et samarbejde mellem forældre,
elever, pædagoger og lærere.

På de 3 skoler arbejdes med mange forskellige indsatser, som fungerer parallelt eller i samspil med
hinanden. Fælles for dem er, at de alle er rettet mod arenaer, hvor det sociale liv i skole og SFO udspilles.

Nedenstående indsatser er fælles for de 3 skoler:
Klasse-teamet er ansvarlig for, at der udarbejdes synlige spilleregler for det sociale samvær i skole og SFO

Klassearbejde med elever og forældre omkring digital mobning. SSP konsulenten er en del af dette arbejde.

Individuelle trivselssamtaler med børn, som af forskellige årsager ikke trives. Det kan være personalet,
eleven selv eller forældre, der gør opmærksom på, hvis et barn ikke trives.

Læringssamtaler omkring trivsel. Med baggrund i data fra kortlægning og national trivselsmåling, drøfter
team og ledelse klassens trivsel og læring.

UGE SEX handler om seksualundervisning i en meget bred definition. Det drejer sig om det menneskelige
samvær. Både når der skal tales prævention og sex, men også alt det, som ligger i tilknytning til dette. Emnerne spænder bredt over adfærd på nettet, at sætte grænser, følelser, kroppens udvikling, venskaber og kærlighed.

Målet er at skabe større trivsel blandt eleverne, på tværs af alder. Skolen har legepatrulje, hvor interesserede elever uddannes til at igangsætte lege og frikvartersaktiviteter.

Sammenhæng mellem skole og fritid
I SFO tilrettelægges aktiviteter som udvikler børnefællesskaber med høj tolerance. Skolens SFO er DGI
certificeret, og gennem lege og udeliv styrkes børnefællesskaberne på tværs af alder og kompetencer.

Det inkluderende forældrefællesskab
Kildedamsskolen har fokus på det inkluderende forældrefællesskab, hvor forældrene er rollemodeller for
deres børns samvær. Dette kommunikeres tydeligt til forældrene, og der stilles krav til deltagelse i
fællesskabet.

Forældrene opfordres til at kontakte hinanden, hvis deres barn fortæller om oplevelser, hvor de oplever sig drillet af andre børn.

I alle klasser er der forældreråd, som er tovholdere på aktiviteter i forældregruppen – med eller uden børn. Hvis nogle forældre konsekvent melder sig ud af fællesskabet, inddrager forældrerådet personalet eller ledelsen. Forældrerådet styrer de sociale arrangementer så forældrene blandes.

Klassens trivsel skal altid på forældremøder, med forberedelse fra både personale og forældre.

Der udarbejdes en kalender ved skoleårets start, med datoer for de arrangementer forældrene forventes at deltage i.

Forældrene opfordres til at etablere legegrupper, hvor børnene lærer at have forskellige bekendtskaber, og hvor der ikke sker isolering af nogle børn.

I alle klasser arbejdes med forældreaftaler. Der skal bl.a. aftales regler for børnefødselsdage, og skolernes lokaler udlånes til fælles fødselsdage og andre klassearrangementer.

Fra forældre til forældre
På to forældreworkshop i efteråret 2017 udarbejdede forældrene nedenstående gode råd.

Vi skal vise børnene, at vi forældre har en relation.

• Vi skal tænke på, hvordan vi snakker om de andre børn og forældre hjemme? Det er af stor betydning hvordan vi italesætter.
• Vi skal snakke med vores børn og vejlede dem
• Vi skal give plads til forskellighed.
• Vi skal spørge ind og bruge personalet, når vi undrer os over noget
• Der skal være åbenhed mellem forældrene, så vi kan tage fat i hinanden
• Vi skal mødes uden for skolen
• Konflikter må ikke eskalere, vi skal være åbne og tage fat i hinanden.
• Sammenhold er vigtigt, og vi skal respektere hinanden.

Fra elev til elev
Skolen har et fælles elevråd, med repræsentanter fra alle 3 afdelinger. Elevrådet har bidraget til denne
handleplan med drøftelser i klasserne. På fælles elevrådsmøde d. 8. maj 2018 vedtog elevrådet nedenstående gode råd og handleplan.

• Hvis du oplever at der er en der bare griner når der snakkes grimt til ham, så spørg om det er sjovt?
  Hvis han ikke vil have din hjælp, kan du sige det til en lærer i hemmelighed.
• Begge parter skal synes det er sjovt, når man joker på en grov måde.
• Stop dig selv!
• Sig fra!
• Nogle elever der er udsat for mobning, vælger at være alene i frikvartererne. Bliv ved med at invitere med i legen, også selvom du får nej.
• Hvis du kun interesserer dig for at lave få ting, så gå på kompromis ind imellem. Alle skal hjælpe hinanden med at finde forskellige ting vi kan være fælles om.
• Når der skal laves hold i f.eks. fodbold, skal det være anonymt. Få voksenhjælp eller lav første og anden vælgere, som vælger med lukkede øjne.

Fra børnene til de voksne

• Hjælp os med at sikre gode frikvarterer, måske med legeaftaler inden frikvarteret og synlige
  gårdvagter.
• Der skal være nem adgang til voksne, som er klar til at hjælpe.
• Find på lege, som hele klassen kan være med til og hjælp med at lave aktiviteter på tværs af klasserne.
• Forældrene skal hjælpe med at alle børn har det godt, og ikke kun tænke på eget barn.
• Nogle børn må noget andet end andre på sociale medier. Forældre og lærere skal hjælpe os med at aftale etiske regler for sociale medier i vores klasse.

Elevrådets handleplan
Der uddannes en Trivselspatrulje, hvor elever underviser elever.

Elevrådet starter skoleåret med en workshop.

Indgribende indsats, når der opstår mobning

Forældre, team og ledelse samarbejder om at afdække mobningens omfang.
Afhængig af omfanget, iværksættes et eller flere af nedenstående tiltag:

• Teamet vælger tovholder i skole og SFO.
• Der udarbejdes handleplan med konkrete tiltag til yderligere afdækning af sociale mønstre,
  metoder og strategier.
• Forældrene til de/det udstødte barn indkaldes til udviklingsmøde med deltagelse af team, ledelse
  og skolens proceskonsulent fra PPR.
• Der afholdes møder med klassens forældre
• Tæt opfølgning gennem observationer, elevsamtaler og udvidet kommunikation med hjemmet.
• Der indhentes hjælp fra andre instanser f.eks. SSP

Forretningsorden

Principper og retningslinjer fra Kildedamsskolen