Spring til indhold

Kunstkøb på St. Merløse Skole

I gennem en længere periode har St. Merløse Skole haft en udstilling af Thom Skjold Gagnér til at pryde skolens gange. Nu har eleverne udvalgt to malerier som skolen skal eje.
08.05.2024

Kreativ Skole

St. Merløse Skole har købt to malerier efter de har haft et længerevarende forløb med kunstneren Thom Gagnér. har været med til sammen med eleverne at lave kunst. Holten har haft udstillet sine værker på skolens gange til elevers store glæde.

Nu har skolen gennem projekt OmVerdenen og Slots- og Kulturstyrelsen fået 5000 kroner til at købe to af de udstillede værker af kunstneren. Hvilke værker det skulle være har været til afstemning blandt eleverne.

En særlig dag på skolen

Fællessamlingen startede med et musikhold fra indskolingen, der gav et nummer. Herefter fortalte skolens kunstcrew om kunsten og malerierne - og om hvordan det var at besøge Thom Gagnér - en rigtig kunstner i et rigtigt kunstnerhjem. De havde et helt slideshow med og fortalte om, hvordan de på valgholdet "Malerier" er blevet inspireret til selv at male. Derefter blev både kunstneren og Mette Madsen fra Holbæk Bibliotekerne og projekt OmVerdenen takket på scenen.

 

Kulturcrew er blevet til kunstcrew

I Holbæk Kommune har alle skoler et Kulturcrew, der hjælper, når der er teateropsætninger og andre kulturarrangementer kommunalt. Men på St. Merløse Skole var der så stor tilslutning til Kulturcrewet, at de har lavet adskillige crews for at imødekomme det store elevengagement. Der er blandt andet et Affaldscrew, der varetager arbejdet med sortering og genbrug og Kunstcrewet, der blandt andet har været på inspirationsbesøg hjemme hos Gagnér.

Valghold med kunst på skemaet

På St. Merløse Skole er der valghold helt ned i 0. klasse, hvor eleverne kan være med til at vælge, hvilket fag de gerne vil følge. Udover "Malerier" har der været hold i Musik, Bagning, Dans, Rollespil, Tour de France og utallige andre. På skolen er de ikke bange for at prøve kræfter med nye fag, især når eleverne kommer med forslag.



Feedback

Sidst opdateret

08.05.2024

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson