Hvordan gør vi?

Først og fremmest samarbejder vi blandt pædagoger, lærere, forældre og børn, men vi samarbejder med alle der har lyst til at bidrage til børnenes læring og trivsel.
Lærere og pædagoger arbejder i to team. Indskoling 0.-2. og mellemtrin 3.-6.
Vi har udviklet en fleksibel struktur, hvor børnene kan undervises og lære af hinanden på tværs af alder og klasser.

Skiftet fra børnehave til SFO og skole er en stor milepæl i barnets liv. Et skift fra børnehavebarn til skoleelev.
Vi har et samarbejde med den lokale børnehave Huset, hvor to indskolingslærere kommer i børnehaven to gange om ugen. Her leges sanglege, rim og remser og sørme også lidt engelsk. I maj starter børnehavebørnene på Store Merløse Skole i førskole.

Her kan du læse mere om indskrivning for de børn, der er født i 2021

Skolestart 2027/2028

Forældrenes opbakning og interesse har stor betydning for barnets læring.
Forældrene samarbejder med lærere og pædagoger om børnegruppens trivsel og forældrene er organiseret i klasseråd omkring 0.-6. klasse. Klasserådene laver arrangementer for børn og voksne, og de fleste forældre er glade for det gode samarbejde i forældregrupperne.

Afdelingsråd

Forældrerådene fra klasserne samles i et afdelingsråd, hvor der er mindst en forælder fra hver klasse. Alle forældre er velkomne til møderne. Derudover er der en medarbejder med (bestemt ud fra dagsordenen) og leder.

Formålet er

  • At koordinere tiltag, der kan styrke forældresamarbejdet i den enkelte klasse
  • At være kulturbærere i forhold til skolens normer og værdier samt traditioner
  • At orientere om forældrerådenes arbejde i klasserne
  • At styrke børnenes trivsel i det lokale skolemiljø
  • At være sparringspartner og bagland for bestyrelsen
  • At være bindeled til lokalmiljøet

Fra skolestart i 0. klasse deltager børnene i elevrådet og lærer at indgå i et demokratisk fællesskab. Elevrådet trænes i det repræsentative demokrati, hvor de får dagsorden som de snakker om i klasserne. 

  • Fællesskab, faglighed, fordybelse og bevægelse er de pædagogiske pejlemærker.
  • Viden Om Verden er en forudsætning for at kunne deltage i samfundet, demokratiet og træffe egne valg. Vi danner livsduelige og ordentlige mennesker som kan deltage i fremtidens verden.
  • FN`s Verdensmål er i fokus når vi prioriterer undervisningens indhold og aktiviteter.

Vi gør os umage for at orientere og inddrage både børn og forældre. Det er vigtigt for os, at alle bidrager med nysgerrighed, opbakning og ideer.

Forældre på skolen er velkomne til at deltage i skoledagen, og det kan altid aftales med teamet hvornår og hvordan.

Vi har en forventning om, at forældrene dagligt orienterer sig på Aula

Senest opdateret 14-09-2026