Vi vil have en skole hvor alle trives
Vi tolererer ikke mobning
Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet
Handleplanen er inddelt i tre afsnit.
1. Hvad er mobning og digital mobning?
2. Hvordan forebygger vi mobning?
3. Hvordan handler vi, hvis mobning forekommer?
Hvad er mobning?
Mobning er et gruppefænomen, der udspringer af utrygge kulturer i sociale sammenhænge. Mobning kan
ses som udstødelse af børn og unge fra det fællesskab, de befinder sig i.
Mobning markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige med-lemmer, mens andre ikke
anerkendes og udstødes af fællesskabet.
Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skole og SFO handler om at ændre kollektive dynamikker. Mobning handler altså om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
Hvad er digital mobning?
Der er i dag mange værdifulde fællesskaber på de sociale medier, og mange børn og unge bruger meget tid på disse i deres hverdag. Desværre er mobning på de sociale medier et stigende problem blandt børn og unge.
Digital mobning rammer hårdt. Et barn, der bliver mobbet på nettet, har aldrig fri. Mobningen er ikke kun begrænset til skole og SFO, men foregår døgnet rundt.
Når børnene er i et digitalt univers med andre børn, kan mobning og udelukkelse fra fællesskabet finde
sted. Dette kan foregå på de sociale medier såsom Facebook, TikTok, Snapchat, Discord, Instagram, sms, Messenger og i “harmløse” spil som Minecraft, Sims, Roblox, Musical.ly, Momio, CSGO m.m.
Derfor er det særligt vigtigt, at alle voksne omkring børnene følger med i, hvordan de sociale medier bruges af børnene og taler med dem om, hvordan man skal opføre sig, når man bruger digital kommunikation. Det er nemlig lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt med hinanden, og afsenderen kan være anonym.
Inspireret fra: dcum.dk
Hvordan forebygger vi mobning
Vores forebyggende indsats mod mobning er en flerstrenget proces, som
løbende evalueres og justeres.
Arbejdet med trivsel udvikles løbende i et samarbejde mellem forældre,
elever, pædagoger og lærere.
På de 3 skoler arbejdes med mange forskellige indsatser, som fungerer parallelt eller i samspil med
hinanden. Fælles for dem er, at de alle er rettet mod arenaer, hvor det sociale liv i skole og SFO udspilles.
Nedenstående indsatser er fælles for de 3 skoler:
Klasse-teamet er ansvarlig for, at der udarbejdes synlige spilleregler for det sociale samvær i skole og SFO
Klassearbejde med elever og forældre omkring digital mobning. SSP konsulenten er en del af dette arbejde.
Individuelle trivselssamtaler med børn, som af forskellige årsager ikke trives. Det kan være personalet,
eleven selv eller forældre, der gør opmærksom på, hvis et barn ikke trives.
Læringssamtaler omkring trivsel. Med baggrund i data fra kortlægning og national trivselsmåling, drøfter
team og ledelse klassens trivsel og læring.
UGE SEX handler om seksualundervisning i en meget bred definition. Det drejer sig om det menneskelige
samvær. Både når der skal tales prævention og sex, men også alt det, som ligger i tilknytning til dette. Emnerne spænder bredt over adfærd på nettet, at sætte grænser, følelser, kroppens udvikling, venskaber og kærlighed.
Målet er at skabe større trivsel blandt eleverne, på tværs af alder. Skolen har legepatrulje, hvor interesserede elever uddannes til at igangsætte lege og frikvartersaktiviteter.
Sammenhæng mellem skole og fritid
I SFO tilrettelægges aktiviteter som udvikler børnefællesskaber med høj tolerance. Skolens SFO er DGI
certificeret, og gennem lege og udeliv styrkes børnefællesskaberne på tværs af alder og kompetencer.
Det inkluderende forældrefællesskab
Kildedamsskolen har fokus på det inkluderende forældrefællesskab, hvor forældrene er rollemodeller for
deres børns samvær. Dette kommunikeres tydeligt til forældrene, og der stilles krav til deltagelse i
fællesskabet.
Forældrene opfordres til at kontakte hinanden, hvis deres barn fortæller om oplevelser, hvor de oplever sig drillet af andre børn.
I alle klasser er der forældreråd, som er tovholdere på aktiviteter i forældregruppen – med eller uden børn. Hvis nogle forældre konsekvent melder sig ud af fællesskabet, inddrager forældrerådet personalet eller ledelsen. Forældrerådet styrer de sociale arrangementer så forældrene blandes.
Klassens trivsel skal altid på forældremøder, med forberedelse fra både personale og forældre.
Der udarbejdes en kalender ved skoleårets start, med datoer for de arrangementer forældrene forventes at deltage i.
Forældrene opfordres til at etablere legegrupper, hvor børnene lærer at have forskellige bekendtskaber, og hvor der ikke sker isolering af nogle børn.
I alle klasser arbejdes med forældreaftaler. Der skal bl.a. aftales regler for børnefødselsdage, og skolernes lokaler udlånes til fælles fødselsdage og andre klassearrangementer.
Fra forældre til forældre
På to forældreworkshop i efteråret 2017 udarbejdede forældrene nedenstående gode råd.
Vi skal vise børnene, at vi forældre har en relation.
- Vi skal tænke på, hvordan vi snakker om de andre børn og forældre hjemme? Det er af stor betydning hvordan vi italesætter.
- Vi skal snakke med vores børn og vejlede dem
- Vi skal give plads til forskellighed.
- Vi skal spørge ind og bruge personalet, når vi undrer os over noget
- Der skal være åbenhed mellem forældrene, så vi kan tage fat i hinanden
- Vi skal mødes uden for skolen
- Konflikter må ikke eskalere, vi skal være åbne og tage fat i hinanden.
- Sammenhold er vigtigt, og vi skal respektere hinanden.
Fra elev til elev
Skolen har et fælles elevråd, med repræsentanter fra alle 3 afdelinger. Elevrådet har bidraget til denne
handleplan med drøftelser i klasserne. På fælles elevrådsmøde d. 8. maj 2018 vedtog elevrådet nedenstående gode råd og handleplan.
- Hvis du oplever at der er en der bare griner når der snakkes grimt til ham, så spørg om det er sjovt?
Hvis han ikke vil have din hjælp, kan du sige det til en lærer i hemmelighed.
- Begge parter skal synes det er sjovt, når man joker på en grov måde.
- Stop dig selv!
- Sig fra!
- Nogle elever der er udsat for mobning, vælger at være alene i frikvartererne. Bliv ved med at invitere med i legen, også selvom du får nej.
- Hvis du kun interesserer dig for at lave få ting, så gå på kompromis ind imellem. Alle skal hjælpe hinanden med at finde forskellige ting vi kan være fælles om.
- Når der skal laves hold i f.eks. fodbold, skal det være anonymt. Få voksenhjælp eller lav første og anden vælgere, som vælger med lukkede øjne.
Fra børnene til de voksne
- Hjælp os med at sikre gode frikvarterer, måske med legeaftaler inden frikvarteret og synlige
gårdvagter.
- Der skal være nem adgang til voksne, som er klar til at hjælpe.
- Find på lege, som hele klassen kan være med til og hjælp med at lave aktiviteter på tværs af klasserne.
- Forældrene skal hjælpe med at alle børn har det godt, og ikke kun tænke på eget barn.
- Nogle børn må noget andet end andre på sociale medier. Forældre og lærere skal hjælpe os med at aftale etiske regler for sociale medier i vores klasse.
Elevrådets handleplan
Der uddannes en Trivselspatrulje, hvor elever underviser elever.
Elevrådet starter skoleåret med en workshop.
Indgribende indsats, når der opstår mobning
Forældre, team og ledelse samarbejder om at afdække mobningens omfang.
Afhængig af omfanget, iværksættes et eller flere af nedenstående tiltag:
- Teamet vælger tovholder i skole og SFO.
- Der udarbejdes handleplan med konkrete tiltag til yderligere afdækning af sociale mønstre,
metoder og strategier.
- Forældrene til de/det udstødte barn indkaldes til udviklingsmøde med deltagelse af team, ledelse
og skolens proceskonsulent fra PPR.
- Der afholdes møder med klassens forældre
- Tæt opfølgning gennem observationer, elevsamtaler og udvidet kommunikation med hjemmet.
- Der indhentes hjælp fra andre instanser f.eks. SSP